Beskrivelse af kystfodring Kystfodring er betegnelsen for den form for kystbeskyttelse, som Kystdirektoratet nu primært anvender på den jyske vestkyst. Ved Kystfodring pumpes sand fra et skib og ind på stranden eller i det lave vand foran stranden. Populært sagt så "fodres" kysten med sand, heraf navnet.
Sandet suges op fra havbunden af et specialskib, en såkaldt sandpumper, og sejles i lastrummet ind til kysten. Ved kysten bliver sandet enten pumpet gennem en rørledning ind på stranden eller pumpet ud på havbunden foran stranden.
Sandet til kystfodring af den jyske vestkyst hentes i Nordsøen ca. 8 - 10 km fra land i særligt udvalgte områder på 15 - 20 meters vanddybde.
Når der indpumpes sand på stranden eller i det lave vand foran stranden, så erstattes det sand som naturen, dvs. havet har fjernet. På denne måde kan erosionen af kysten nedsættes eller helt standses.
Kystfodring er en forholdsvis ny metode i Danmark til kystbeskyttelse. I 1975 blev det første sand indpumpet på land ved Thyborøn havn og kørt med lastbiler ud til høfde 55 - 57 foran Thyborøn by.
I begyndelsen blev sandet indpumpet i land i en havn gennem særlige rørsystemer og derefter kørt ud til stranden med lastbiler, men efterhånden blev teknikken og de specielle skibe, sandpumperne, så avanceret, at det blev muligt at indpumpe sandet direkte på stranden, dér hvor det er nødvendigt og gør gavn. Metoden kaldes "strandfodring" og beskrives nedenfor.
Samtidig med indpumpning på land blev der som forsøg i 1976 pumpet sand ud på havbunden i 4 - 5 meters vanddybde foran Thyborøn by. Efterfølgende analyser viste, at sandet forblev i området og dermed havde en gavnlig effekt. Metoden kan udføres på to måder, som "revlefodring" og som "strandnær fodring" (se nedenfor). Alle tre nævnte metoder anvendes på vestkysten.
I løbet af 1990´erne tog metoden Kystfodring rigtig fart i Danmark og mængderne blev forøget år efter år. I begyndelsen var det få tusinde kubikmeter sand om året; nu bliver der kystfodret med flere mio. kubikmeter sand om året på den jyske vestkyst. I den øvrige del af Danmark anvendes metoden af både offentlige og private bygherrer.
Kystfodring er i dag en anerkendt metode til kystbeskyttelse og anvendes over hele verden. Metoden udføres på vestkysten i perioden 1. marts - 30. september. Der arbejdes som regel ikke i vinterperioden, fordi vejrforholdene gør kystfodring umuligt i lange perioder. Skibene kan typisk arbejde i bølger op til 1,5 meter, men lokale bundforhold, dønninger, vindretning m.m. kan betyde, at de må indstille arbejdet allerede, inden bølgerne bliver 1 meter høje.
Strandfodring Ved strandfodring bliver sandet pumpet direkte fra sandpumeren og gennem en rørledning ind på stranden. Sandet blandes med vand ombord på skibet inden det pumpes igennem den 1.000 meter lange havledning af stål, som er udlagt på havbunden. Når blandingen af sand og vand rammer stranden bliver sandet liggende tilbage og vandet løber tilbage i havet.
På stranden forlænges rørledningen med korte rørstykker, efterhånden som arbejdet skrider frem, og således kan sandet pumpes ud på stranden op til en kilometer på hver side af havledningen.
principtegning af strandfodring
Når dette er udført, pumpes havledningen op med luft indtil den flyder, og den flyttes med slæbebåd et par kilometer længere hen ad kysten og lægges atter på havbunden. Nu kan arbejdet fortsætte på den nye strækning på kysten. På denne måde kan mange kilometer kyst strandfodres på kort tid. Til sidst bliver det nye sand på stranden udjævnet med bulldozer og stranden er nu både bredere og højere end før og klar til vinterens stormvejr.
Ved strandfodring bliver der typisk indpumpet 75 - 100 kubikmeter pr. løbende meter strand. Man kan dog gå op til over 200 kubikmeter pr. meter stand, hvis det er nødvendigt.
Strandnær fodring Ved strandnær fodring bliver sandet pumpet fra skibet og ud på havbunden indenfor 4 m dybdekurven foran kysten. Når de store sandpumpere har fyldt lastrummet med sand, kræver de dog større vanddybde for ikke at støde på havbunden, og de må derfor anvende forskellige metoder for at kunne levere sandet på så lavt vand:
1) Enten lægges først en flydende rørledning ud på havet, som sandpumperen pumper sandet igennem eller
2) sandpumperen pumper sandet med stor kraft ud foran skibet i en kraftig stråle; denne metode kaldes "rainbow"-metoden. Principtegning af strandnær fodring, den såkaldte "rainbow-metode"
Rainbowmetoden er meget fleksibel, da den ikke kræver rørledning, som efterhånden skal flyttes med slæbebåd når arbejdet skrider frem. Men metoden er meget afhængig af roligt vejr uden bølger. Faktisk sejler sandpumperen så langt ind mod kysten, at den rører ved havbunden, inden den begynder at pumpe sandet ud over stævnen.
Rainbow-metoden anvendt foran Langerhuse
Revlefodring Ved revlefodringen placeres sandet på revlen på 5 meters vanddybde. Dermed bliver revlen større eller, hvis der ikke er en revle i forvejen, bliver der opbygget en kunstig revle.
Ved denne metode skal der anvendes et helt særligt skib, nemlig en sandpumper, der kan splitte, dvs. skibet deler sig i to dele på langs, og sandet i lastrummet falder ned i på havbunden. Principtegning af revlefodring
Sandsugeren set forfra mens den splitter. Bemærk, at man kan kigge ind i lastrummet gennem stævnen
En split-sandpumper er i princippet en sandpumper, der er skåret op på langs. Den er opbygget af to skroghalvdele, som er hængslet i stævnen og agter. Skibet sejler ind til kysten til det ligger lige over 5 meter dybdekurven hvor sandet skal placeres. Sandet skal lægges meget præcist, så skibet manøvrerer sig ved hjælp af satellitnavigation i den rigtige postion med få meters nøjagtigthed.
Herefter presses skroghalvdelene fra hinanden og sandet glider ud af lastrummet og lægger sig på havbunden direkte under skibet. Herefter lukkes skibet igen og det kan sejle ud efter en ny last sand. Metoden er meget afhængig af roligt vejr uden bølger.
På den følgende lille billedserie kan man følge arbejdsgangen ved splitning:
Billede 1: Her ses skibet "Modi R" fra Rohde Nielsen A/S ca. 500 m fra kysten ved Søndervig.
Skibet er fuldt lastet med ca. 1.000 m3 sand i lastrummet. Bemærk hvor lavt skibet ligger i vandet; bølgerne slår faktisk ind over rællingen!
Skibet sejler forsigtigt ind mod kysten, indtil det rammer sandbunden på ca. 5 m vanddybde.
Billede 2: Når skibet er i den rigtige position, begynder selve splitningen af skibet: Skibets to halvdele presses fra hinanden og sandet i lastrummet flyder ud af bunden på skibet. På billedet kan man allerede se, at skibet har delt sig (se pilen).
Efterhånden som sandet løber ud af skibet, hæves skibet over havet - bemærk at rællingen allerede er blevet synlig nu.
Billede 3: Så er alt sandet løbet ud af skibet og faldet ned på havbunden under skibet. På billedet kan man se, at skibet er helt åbent og står nu meget højt i vandet.
Herefter kan skibet lukke sig sammen igen og sejle ud efter mere sand.
Billede 4: Her ses hvor tæt skibet egentlig er på kysten.
På det lille billede nedenfor ses stævnen i nærbillede. Man kan tydeligt se at skibet er "knækket" på langs og der er hul ind til lastrummet nede i vandkanten.
