Vi ved alle, hvor omskifteligt det danske vejr er. Fra en sommerdag hvor det er vindstille, høj sol og 25 graders varme, til en iskold novemberdag med kuling fra nordvest. Når stormene raser, skal kysten modstå bølgernes utallige angreb.
Den naturlige kyst vil altid forsøge at indstille sig i en ligevægt. Det betyder, at dele af den eroderes under storm, og derefter bygges den op under roligere vejrforhold. Sådan har naturen altid gået sin gang.
Vi mennesker har bosat os nær havet, og derfor vil vi ikke altid acceptere, at der sker erosion af kysten. Derfor har vi opfundet kystbeskyttelsen, som dette afsnit af Kystdirektorates hjemmeside handler om.
I Kystdirektoratet mener vi, at der kun skal kystbeskyttes, såfremt det er nødvendigt. Er det det, så skal kystbeskyttelsen være så naturlig som muligt. Blandt andet derfor anvender vi først og fremmest kystfodring som kystbeskyttelse.
På Vestkysten eroderes både strand og havbund af bølgernes rasen. Eksempelvis er erosionen af havbunden 4 gange så stor som erosionen af stranden. Det er derfor ikke nok kun at beskytte stranden, hvis målet er at beskytte kysten.
Derfor bestemmes fodringsmængderne ud fra en målsætning for kystudviklingen fra klitten til 6 meters dybde. Bredden af undervandsdelen er ca. 10 gange så stor som strandens bredde. Målsætningen er aftalt mellem stat, amt og kommune, der ligeledes finansierer kystbeskyttelsen.
Lagdeling i stranden som følge af forskellige perioder med aflejring.
